tirsdag den 17. november 2015

Chapter 1





Det er ret hårdt at være fri til at gøre hvad man vil. I den her verden kræver den frihed for det meste penge... Og det er hårdere at være uden job end man tror.
Det er virkelig frustrerende at ville så mange ting og ikke have mulighed for det på grund af penge. Men jeg finder en vej.
Lige nu føler jeg at mit liv er sat på pause, men jeg prøver at nyde de små ting og være sammen med min familie, venner og min kæreste. Men jeg venter ligesom på at jeg opdager meningen med det hele, og finder ud af hvad jeg vil. Det er nok det sværeste, for jeg vil så meget, men samtidig er det en rar følelse at være så nysgerrig på verden.
Mens mange omkring mig ved hvad de skal med deres liv, hvad eller hvor de skal studere, så har jeg ingen anelse. Absolut ingen.
Det er skræmmende og får mig sommetider til at græde, fordi det hele virker så uoverskueligt. MEN når jeg ikke har nogle planer eller noget jeg skal nå, så har jeg masser af tid til at finde ud af hvem jeg er, og gøre alle de ting jeg nok ikke har tid til om nogle år.
Med det sagt så er det også hårdt at være omringet af mennesker, der har styr på det hele, men jeg fandt det her quote på Tumblr, og jeg synes det er super fedt beskrevet.
For det her er mit chapter 1, og på et eller andet tidspunkt skal jeg nok få styr på det hele og være ved chapter 20.

tirsdag den 6. oktober 2015

Oktober feelings

Jeg savner allerede sommeren, og det bliver bare koldere og mørkere.
Men når man så tænker på alle de gode ting ved efteråret, så er det ikke helt så slemt.
Jeg så lige alle disse lækre billeder på Tumblr, som jeg lige havde lyst til at dele, fordi de fik mig i humør til efteråret og vinteren.





torsdag den 3. september 2015

Ny begyndelse

Jeg går et år i møde hvor der for første gang, i mit liv, ikke er planlagt noget som helst.
Det er skræmmende, mærkeligt, virkelig hårdt og samtidig utrolig spændende.
Jeg vil bruge denne blog til at vise hvad jeg kan bruge den frihed til, og så jeg selv kan se tilbage på de ting jeg har lavet, når jeg ikke bruger tiden på at gå i skole.
Håber at der kommer til at være en masse forskellige oplevelser og billeder og historier, men der kommer helt sikkert også tider, hvor jeg keder mig, og hvor jeg vil udnytte dette forum til at udtrykke både overfladiske og dybe tanker.
Det er en slags ny begyndelse for mig, og det er første gang jeg egentlig selv kan bestemme hvor jeg vil hen, og hvad jeg vil lave.
Jeg håber at det bliver et år hvor jeg udvikler mig, og lærer mig selv bedre at kende, plus at jeg får en masse oplevelser med på vejen.
Jeg er bange!

- Emilie